![\"vildanden\"](\"http:\/\/kulturshot.dk\/wp-content\/uploads\/2013\/03\/vildanden.jpg?w=300\")
<\/a><\/p>\nS\u00e5dan begynder Thomas Bendixens iscenes\u00e6ttelse af Henriks Ibsens drama \u201dVildanden\u201d.\u00a0Dramaet handler om to familier som gemmer p\u00e5 flere hemmeligheder end sandheder – det er en forestilling om idealer, retf\u00e6rdighed og familiekriser. Hvor galt det egentlig st\u00e5r til med de to familier, finder man ud, da grosser-s\u00f8nnen Gregers Werle beslutter sig for at rive op i gamle s\u00e5r for at afd\u00e6kke sandheden, for p\u00e5 en eller anden m\u00e5de at genoprette en renlighed og en retf\u00e6rdighed. Desv\u00e6rre ender det hele i tragedie.<\/p>\n
\u201dVildanden\u201d er et eksempel p\u00e5 et af Ibsens mere dybdepsykologiske og symbolske dramaer. Det er velskrevet og skide sp\u00e6ndende \u2013 en rigtig page turner. Der bliver ved med at dukke nye hemmeligheder frem, og det er sv\u00e6rt at sige hvem som handler rigtigt og forkert. Alle har deres motiver og gode grunde til at handle som de g\u00f8r og alligevel ender jagten p\u00e5 idealer og sandhed i en stor tragedie\u2013 og det er rigtig interessant og sp\u00e6ndende! Desv\u00e6rre er sp\u00e6dingen n\u00e6sten taget ud af forestillingen<\/p>\n
Der er masser af godt h\u00e5ndv\u00e6rk og talent<\/h2>\n
Selvom forestilling er dybt tragisk, f\u00f8ler man ikke med nogen af karakterne. Selvom forestillingen p\u00e5 mange m\u00e5der s\u00e6tter sp\u00f8rgsm\u00e5l tegn ved ” jagten p\u00e5 sandheden” er det aldrig et emne forestillingen rigtig kommer til bunds i. Teksten bliver trods besk\u00e6ringer bearbejdet 1:1, og det er ikke s\u00e6rligt tydeligt hvad iscenes\u00e6ttelsen vil fort\u00e6lle os. Det g\u00f8r at \u201dVildanden\u201d forekommer en smule flad og ikke s\u00e6rlig vild.<\/p>\n
Scenografien og kostumerne fungerer p\u00e5 mange m\u00e5der godt, selvom man havde kunnet \u00f8nske sig at de ville udvikle sig i takt med dramaets udvikling. Forestillingen er yderst velspillet, men virker til tider \u00a0fladt. Der er ikke meget gods i karakterne selvom de gemmer p\u00e5 mange hemmeligheder, p\u00e5 n\u00e6r den Gamle Ekdal spillet af Joen Bille som er underfundig sk\u00f8r og interessant. Neel R\u00f8nholt skal ogs\u00e5 fremh\u00e6ves for sin rolle som barnet \u201dHedvig\u201d som hun spiller med en overbevisende barnagtig uskyldig og nysgerrighed.\u00a0Der er masser af godt h\u00e5ndv\u00e6rk og talent, men man kunne dog have \u00f8nsket sig at arbejdet med karaktererne og deres motiver kom mere til syne i iscenes\u00e6ttelsen.<\/p>\n
Tag hjem og l\u00e6s masser af Ibsen, og se forestillingen som en dejlig smagspr\u00f8ve<\/h2>\n
N\u00e5r det er sagt s\u00e5 er Ibsens drama \u201dVildanden\u201d bare et super godt og sp\u00e6ndende drama \u2013og forestillingen giver \u00e9n mod p\u00e5 Ibsen. Kulturshot f\u00e5r simpelthen lyst til at l\u00f8be direkte hjem og bladre alle hans dramaer igennem. For Ibsens dramaer er velskrevne, velordnede, intelligente, samfundskritiske, psykologiske og symbolladte. \u00a0Der er altid masser p\u00e5 spil i Ibsens dramaer, is\u00e6r i \u201dVildanden\u201d, men det m\u00e6rker man desv\u00e6rre ikke i denne iscenes\u00e6ttelse. Kulturshot kunne have \u00f8nsket at der var blevet taget flere chancer i iscenes\u00e6ttelsen og fortolkningen af dramaet.<\/p>\n
Tag hjem og l\u00e6s masser af Ibsen, og se forestillingen som en dejlig smagspr\u00f8ve.<\/p>\n
L\u00e6s mere om forestillingen p\u00e5 Det Kongelige Teaters hjemmeside<\/a><\/p>\nFOTO: Per Morten Abrahamsen
\n<\/em>Anmeldt af: Ida Fredericia<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"En ikke s\u00e6rlig vild and<\/strong><\/h4>\nDet Kongelige Teater 22. februar – 8. maj<\/h5>\n
En enkelt spot oplyser scenen. I lyset st\u00e5r en gammel mand og knuger en slidt bog ind til brystet mens han kigger op mod himlen. Der h\u00f8res…<\/p>\n","protected":false},"author":8,"featured_media":806,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[15,6],"tags":[22,77,78],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kulturshot.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/439"}],"collection":[{"href":"https:\/\/kulturshot.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kulturshot.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kulturshot.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/8"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kulturshot.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=439"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/kulturshot.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/439\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1229,"href":"https:\/\/kulturshot.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/439\/revisions\/1229"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kulturshot.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/806"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kulturshot.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=439"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kulturshot.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=439"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kulturshot.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=439"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
![\"3](\"http:\/\/kulturshot.dk\/wp-content\/uploads\/2014\/02\/kulturshot_3-kanyler.jpg?w=300\")
<\/p>\n![\"vildanden\"](\"http:\/\/kulturshot.dk\/wp-content\/uploads\/2013\/03\/vildanden.jpg\")
<\/a><\/p>\n