“Farvel Julie” og “Mission: Dommedag”
Huset KBH(Huset i Magstræde), 1. – 7. april
Huset KBH afholder i april måned ”Teaterkombo”, hvor man for sølle 50 kroner får 2 små forestillinger på én aften. Kulturshot har været inde at se komboen ”Farvel Julie” af Michael Jes Buss og ”Mission: Dommedag” af Jonas Thorbjørn.
Unge Julie har fødselsdag og skal holde fest for alle sine venner og hele familien. Men Julie har tænkt sig at prøve noget nyt i år. I stedet for at invitere til fødselsdag, inviterer hun til sin egen begravelse. Her får man nemlig i stedet for gaver og lykønskninger, kærlighedserklæringer og tårefyldte taler om hvor fantastisk man var og hvor højt man var elsket – og det har Julie brug for at høre. Men alt går ikke efter planen, da Julies småkiksede beundrer ”Pølle”, som ikke kan adskille fantasi og virkelighed, tror at Julie i virkeligheden skal dø.
Julie hungrer efter opmærksomhed og anerkendelse og søde ord er ikke nok. Julie vil se ”hvordan du ser ud når du elsker mig”.
Forestillingen sætter gang i nogle interessante tanker og berører nogle relevante og vigtige emner: Hvorfor siger vi ikke til hinanden hvor meget vi betyder for hinanden før det er for sent? Hvordan kan vi stole på at folk elsker en, hvis man ikke ”kan se det”? Og hvor meget afhænger vores selvtillid af andres kærlighed? Der er mange symboler og referencer at trække på, f.eks. Julies iscenesatte død i ”Romeo og Julie”.
Plottet er spændende og der er masser på spil. Men forestillingen kunne sagtens være meget længere og have gået i dybden med hver enkelt scene og konflikt. For der er masser af konflikt af tage fat på, som desværre leveres lidt kortfattet. Det gør at forestillingen mange steder mister spænding og suspense.
Skuespillet er generelt godt og stykket meget velskrevet. Især Fie Drejer har en stærk tilstedeværelse, og er både sød og uskyldig og samtidig super nedladende og manipulerende over for hendes oververden. Teksten har en rigtig god balance mellem det alvorlige og det komiske, som kun bliver antydet og dermed ikke tager fokus for forestillings hovedtema. Man kunne tænke sig at forestillingen blev endnu mere gennemarbejdet og udvidet til en hel-aftens forestilling, og at der blev lagt mere fokus på det visuelle og auditive. For der er masser af gode idéer og talent, der kan tages endnu længere!
”Teaterkombo” viser undergrundsteatret fra dets bedste side
”Mission: Dommedag” er aftenens komiske input. Programteksten præsenterer forestillingen som et “spektakulær højoktan action show” med “flammekastre og andre spektakulære effekter”. Forventningerne til aftenens 2. akt er derfor tårnhøje, men da publikum kommer tilbage til deres pladser bliver de præsenteret for noget helt andet og meget lidt action-packed.
På scenen er der stillet et par tilskuerrækker op og der sidder et par “tilskuere” og kigger på os andre ”tilskuer” med stor forventning. Publikum sidder altså og kigger på et andet publikum. Ingen, hverken fra den eller den anden side af scenekanten, tager initiativ til at sætte forestillingen igang. Situationen sætter dog megen (nervøs) latter igang, og det fortsætter I rigtig lang tid uden at der sker noget. Man bliver som publikum I tvivl om, om det er os som skal “optræde”. Denne tvivl og usikkerhed fungerer rigtig godt, og det er modigt at holde spændingen I så lang tid. Langsomt begynder publikummet på scenen dog at interagere med hinanden, og langsomt begynder vi at lære karaktererne at kende.
Der er den sure intellektuelle teatergænger. Den stille grå mus som gemmer sig. Den jubelglade teatergænger som vil i kontakt med alle, og ikke forstår en hentydning. Den besværlige kone med bukserne på i forholdet, og den altid optimistiske mand under tøflen.Vi kender dem alle, og kan se dem i os selv og hinanden. Skuespillerne fungerer som en slags parodi på “publikum” – et spejl.
Igennem forestillingen kommer vi tættere og tættere på karaktererne, som i den grad er både komiske, men stadig troværdige og virkelig gennemførte. Af årsager som det er svært at forklare ender det hele i et blodbad, og publikum får endelig den action de er blevet lovet i programteksten. “Mission: Dommedag” er en lille komedie eller en lang sketch – sjov, enkel, velspillet og dybt absurd!
”Teaterkombo” viser undergrundsteatret fra dets bedste side, og er en sjov og let aften i teatret til billige penge. “Teaterkombo” får 3 store propfyldte kanyler.
Du kan læse mere om Teaterkombo på Huset Kbh’s hjemmeside og mere om forestillingen ”Farvel Julie” på deres facebook side.
Anmeldt af: Ida Fredericia
