Henri Michaux; Mouvements

Dansende penselstrøg

Teater Republique, Compagnie Marie Chouinard, 17-20. februar

MOUVEMENTSDet prisvindende canadiske dansekompani, Compagnie Marie Chouinard gæstede i weekenden Republique med deres dobbeltforestilling; “Soft Virtuosity, Still Humid, on the edge” og “Henri Michaux; Mouvements”.

Aftenes første del “Soft Virtuosity…” er fyld med skøre bevægelser, men er stramt komponeret. To dansere bevæger dig hen over gulvet med en gakket gangart. Ryggen er skæv, hovedet skudt fremad, knæene låst og hofterne stive. Danserne vender skarpt og skrider hen over scenen igen. Nu med tikkende fingre, luntende tempo, på tåspidser og med bøjede knæ. Andre dansere tilslutter sig hende. De ligner en bunke tegneseriefigurer, hvert med deres fysiske handicap og utilpassede udtryk. Næste scene; et par mødes i en omfavnelse, på forstadiet til et kys, men afbrydes af grimasser og fjollede ansigtsudtryk. Er der plads til både det gakkede og elegante?

Danserne bliver til en slags karikaturer af mennesket. De er fantasifulde og fjollede, og bliver leveret med stor overbevisning og en fysisk overlegenhed. Der er kælet for detaljerne i disse bizarre skikkelser, og det gør dem næsten helt smukke at se på. Karikaturerne stormer rundt på scenen, og mødes kun kortvarigt i omsorgsfulde greb.

Hver lille klat bliver genfortolket i dansernes kroppe. Det lyder simpelt og måske lidt ensformigt, men det er både sjovt og inspirerende at se disse tegninger komme til live på det hvide gulv

Aftenens andel del, hovedværket “Mouvements”, tager udgangspunkt i en bog af poeten og kunstneren Henri Michaux; en samling tegninger og digte. Bogen er simpelthen projiceret op på bagvæggen af scenen. En sortklædt danser sniger dig ind på det kridhvide linoleumsgulv, da første side vendes og afslører en lille Rorschach-lignende blækklat. Danseren springer frem mod lærredet og forvandler sig selv til blæklatten; Krumrygget og med det ene ben løftet i vejret. Høj rockmusik blæser pludseligt ud af højtalerne, og bassen skubber til tilskuerrækkerne. Resten af danserne følger trop og forvandler sig til blækfigurerne; dyr, mennesker, eksplosioner, bevægelser, drømme, stemninger. Hver lille klat bliver genfortolket i dansernes kroppe. Det lyder simpelt og måske lidt ensformigt, men det er både sjovt og inspirerende at se disse tegninger komme til live på det hvide gulv. Som med Rorschachs tegninger, er det beskueren som fremmaner tegningernes betydning.

Det er spændende at se Republique invitere et af de store navne indenfor moderne dans, Compagnie Marie Chouinard, og næsten lidt vemodigt at se dem på den tidligere Dansescenen på Østerfælles Torv, nu på Republiques Lille Scene.

Du kan læse mere om Compagnie Marie Chouinard her.

 

 

Jeg er uddannet BA i Teatervidenskab med Dansevidenskab som bifag, samt MA i Moderne Kultur og Kulturformidling med bifag hos tillægsuddannelsen i Journalistisk formidling fra DMJX/Aarhus universitet. Jeg har arbejdet både bag, foran og på scenen som bl.a. producent, formidler og performer og har derfor en god forståelse for alle elementerne i en teaterproduktion. Jeg er redaktør på bloggen og til tider anmelder. Jeg er vild med eksperimenterende forestillinger f.eks. site specific forestillinger, totalforestillinger og sanseteater a la Teatro de los Sentidos, men jeg holder også af den gode historie så længe den er godt fortalt og skaber magiske øjeblikke.

Vær den første til at kommentere