Griskhed

grisk

4

Overraskende optimistisk

Republique, 26. Oktober –  12. November

Griskhed er mere en performance installation end en egentlig teaterforestilling. Den er kort og komprimeret, og fokus er overvældende på billedkunstner John Kørners scenografi og hans bagvedliggende visioner og ideer.
I korte lydsekvenser kommer Kørners stemme ud af højtalerne. Den starter forestillingen med at fortælle om den gule farve på væggene og på gulvet. På den måde introduceres publikum til hans univers. Mens han taler, ændrer lyset sig, og hele scenografien skifter farve. Stemmen er rolig, og trods ordenes banalitet, virker de utrolig poetiske.
De tre skuespillere på scenen, Lærke Winther, Lisbeth Wulff og Tilde Maja Fredriksen viser i små sekvenser forskellige versioner af griskhed. Man kan være grisk på mange områder. Først og fremmest på ting – og det er jo oplagt, når scenen er dækket af Kørners elipseformede røde og blå skulpturer.
griskMen der er mange former for griskhed i stykket: Plads (Der er kun det, der er, og der kan ikke komme andre ind her, for der skal være plads nok og ting nok til os), Magt (så sagde vi, der var én, der bestemte, og det var mig) og Gæld (Alle har gæld, og din gæld er lige vokset.)
De 3 kvinder taler unisont, og det er med til at understrege det karikerede udtryk. De er ikke personer, de er snarere manifestationer af den samme grundfølelse – at ville have mere, og aldrig have nok. De rimer, og de gentager de samme ord og sætninger igen og igen. Det er komisk og karikeret.
Kørners stemme står med sin oprigtighed i kontrast til den karikatur. Han kommer vidt omkring i sine små anekdoter. Fra Columbus-ægget, der inspirerede ham til formen på skulpturerne, at mennesker er problemskabende, og helt til ideen om et andet slags samfund, hvor vi ikke er griske på penge men i stedet på værdier og oplevelser. – Griskhed lyder aldrig positivt, men Kørner får et optimistisk sving på det.
Heldigvis er hans pointer langt hen ad vejen enkle og med alle de aspekter, han får dækket, vil alle næsten helt sikkert, kunne nikke genkendende til noget i hans overvejelser.
Alt i alt er Griskhed, 45 minutters tankevækkende underholdning, super komprimeret og meget fortolkende i sin dækning af begrebet. Men en af forestillingens allerstørste styrker er nok dens relevans i forhold til det politiske klima, som man ser det mange steder i verden lige nu, og ikke mindst: at den ville kunne vække genklang i begge lejre. Er det griskt, når nødlidende mennesker beder om hjælp fra velfærdssamfundet? Eller er det griskt, når vores politikere ikke vil dele med andre end sig selv? Det kan der være mange holdninger til.

Kørner tror heldigvis, at en bedre verden er på vej, og det håber vi virkelig, han har ret i. Kulturshot kvitterer med 4 shots, for tankevækkende, sjov og poetisk underholdning.

 

Du kan læser mere om forestillingen på Republiques hjemmeside

FOTO: Per Morten Abrahamsen

Johanne Hav Hermansen

Jeg er bachelor i litteraturvidenskab, med tilvalg på teatervidenskab, og finder transformationen fra tekst til teater meget interessant. Jeg er både til helt klassisk skuespil og den skæve, moderne forestilling. Jeg går op i troværdige replikker, og skabelsen af rum på scenen. Jeg elsker Thure Lindhardt og synes Macbeth er en kæmpe winer. Store teateroplevelser har gennem de senere år været En Skærsommernatsdrøm på Folketeatret, Orakler på Republique, Skakten på Caféteatret og Hotel Paradiso på Teater V.

Vær den første til at kommentere